Taler

HORNBÆK VINTERBADELAUG
sæson 2016-2017
FORMANDENS BERETNING PÅ GENERALFORSAMLINGEN:

Vandet stiger, stormenes hyppighed stiger, medlemstallet stiger, bekymringerne stiger og glæden stiger da heldigvis også. Ja, lige nu stiger alt i Hornbæk Vinterbadelaug.
Samtidig melder spørgsmålene sig: hvad gør vi?
Løsningerne pibler frem i form af mulige skodder til dørene, hævning af huset, hævning af ovn og andet.
Kan vi være i diamantens rammer, en udvidelse – ja, men er det nok? hvad med det sociale? hvad med sammenholdet i vores laug?
Efter allersidste stormmelding, som lykkeligvis ikke nåede os, så rammes saunarelæet og temperaturen er meget lav. Efter at have fået meldingen og efter at elektrikeren er på vej, møder jeg to friske piger i en stiv iskold blæst på vej til badet. Åh! jeg må jo hellere advare dem: ”Saunaen er kun 45 grader og trappen er glat med islag på ” – et smilende svar: ”Det er da meget fint, vi skal nok passe på og vi glæder os”.

Jeg tænkte på fordums tid, hvor vi var taknemmelige for en omklædningskasse og en trappe, dagen efter gnubbede jeg ekstra i rengøringen til glæde for de to “badenymfer”. Trods stigninger, både gode og dårlige, så er vores rammer lagt på en grund, hvor fundamentet er glæde ved vinterbadning og sammenhold. Som et gammelt refræn lyder “når bare vi har det godt “….

Det havde vi, da vi startede sæsonens første morgenkomsammen. Aktivitetsudvalget havde jo sagt farvel for denne gang, så konceptet var, at man selv medbragte det spiselige, mens den lille skarpe var bestyrelsens omgang.
Vi var spændte: ”ville dette afholde folk”? Nej, nej – 30 friske humørfyldte vinterbadere kom med latter og sang ved “klarinetgeniet Henrik Munk”.

Årsfesten i april, som afslutter sæsonen, blev afholdt i HIF’s klubhus – nogle dejlige lokaler med fine ordnede forhold. Det gamle aktivitetshold var trådt til, de kunne nok se, at vi trængte til hjælp. Ulla Kuskner, nyt bestyrelsesmedlem, var i lære.
Aftenen forløb festeligt med herlig mad og våde varer af enhver art. Kåring af årets vinterbader var udsat til senere på året. Som altid når vi vinterbadere fester, er det “en sum af timer som aldrig bliver glemt tilbage.
Stor tak til Gert, Jette, Eva, Jonni og Ulla…

Sommeren startede, med vores traditionelle fredagsbadning ved hin enkeltes foretrukne sommer badested, dog ramt af en kold og våd forsommer.
Den 13. juli drog vi dog på en dejlig, men lidt kold eftermiddag, til Gribsø. Peter Esbjørn og Ole Søndergaard havde arrangeret en dejlig tur, som startede ved Hornbæk station med nogle problemer ved rejsekortet under megen munterhed.
Peter havde kontaktet lokalbanen, så toget holdt ved Gribsø. Ole og Peter var taget i forvejen og forberedt grillen i den overdækkede grillplads. Bordene var fint dækkede med limefrugter fyldt med nelliker mod myg. Vores medbragte mad blev grillet og indtaget i festlig skovturs stemning smukt omkranset af sø og skov.
Så kom tiden, hvor vi endelig kunne kåre årets vinterbader. Ved årsfesten, hvor kåringen normalt finder sted, var den valgte syg, tro det eller ej” Stormen havde lagt sig”…
Vandrepokalen, som er et maleri af vores hus, malet af Jonna Fritzen, var behørigt pakket ind i en stor papkasse og blev nu overrakt, midt i Gribskovs smukke sommerstemning, af sidste års modtagere Inge og Jørgen Kibernich til Peter Storminger.
Formandens indstilling rummede alt fra Peters hjælp og omsorg ved de efterhånden mange storme, til hans dedikerede omsorg for huset og laugets medlemmer og sluttede med hans vidende væsen og ægte knus “der gør de mange morgener, til den dejligste morgen i hundrede år”.
Stor applaus fulgte fra de deltagende vinterbadere og så kom der gang i Petanque-spillet, først da mørket faldt på, kørte vi feststemte hjem, underholdende det meste af toget ….
Stor tak til Peter og Ole for en fin tur til Gribsø`s sommernatur.

Hornbæk vinterbadelaug deltog i Uge 31 med tilbud om en morgendukket ugen igennem, de fem tibetanere, en rigtig god øvelse for hele kroppen, blev udført på badebroen med efterfølgende ingefærshot lavet af Ulla og indtaget i saunaen, mens formand og instruktør fortalte om vinterbadning og vores forening. Ugen resulterede i flere nye medlemmer, ja sågar helt fra Fredensborg. En event vi vil gentage i den kommende sommer i Uge 31.

Sæsonen startede i sol og 11 grader varmt vand, et tropisk havbad, samt et nyrenoveret badehus med nye bænke og gulv i saunaen.
Men glæden varede kort, da katastroferne væltede ind over dørtrinnet så at sige. Først gik låsen i døren en tur, så knækkede næstnederste trin af trappen, brandmænd fyldte i overflod vandet og katastrofen var total, da de nederste trin knækkede. Der kom skader på hæl, tå, skinneben m.m.

Katastrofeholdet bestående af Dupont et Dupont alias Peter Esbjørn og Peter Storminger, Bdr. Pedersen og Nordkystens låseservice rykkede til undsætning og freden sænkede sig igen over den lille vinterbads oase…

Godt at vi d.30. oktober til vores “søndags morgenmad” havde inviteret cheflivredder John Mogensen til et genopfriskende hjertestarter kursus, dertil fik vi gode råd til vinterbadning ja, almen opførsel og respekt ved og i havet.

Den 13. november afholdtes en fælles introduktionsdag for alle vinterbadeforeninger på Nordkysten “store ´vinterbadedag”. Bestyrelsen mødte op ved og i badehuset, Ulla havde medbragt skind til at sidde på udendørs og vi bød også på en lille “luner” og lidt sødt. 15-20 potentielle vinterbadere dukkede op, Kirsten og Ole fulgte dem ud i vandet, bagefter fortalte vi om livet som vinterbader. Dagens resultat var flere nye medlemmer.

Den 27.november afholdt vi søndagsbrunch, som blev arrangeret af Ulla, Barbara og Marianne.
Der blev disket op med de dejligste delikatesser, sanghæfterne blev delt ud og under akkompagnement af Henrik, sang vi en dejlig søndag frem.

Den 21.december var tiden kommet til traditionen tro, solhvervs aften med saltsnitter og julebryg. Grundet booking fejl hyggede vi os i Havneforeningens lokaler. Alle var enige om, at den fejl var et held, for lokalet åndede af julehygge.

Der var til gengæld ikke megen hygge over vejrmeldingen for 2.juledag. Stormen URD var på vej, huset blev sikret så godt som muligt, alligevel trængte vandet ind og stod 25 cm højt – nok til at radiatorerne og vores støvsuger blev ødelagt. Alt andet, inklusiv vores nye gulv i saunaen, klarede sig og efter en affugtnings periode på 5 dage og to gange grundig rengøring var huset klar igen.

Urd og hyppigheden af storme og vandstandsstigninger har sat tankerne i gang om mulige sikkerhedstiltag. En skitsetegning fra medlem Steen Michael er videregivet til vores tømrer, som vil udfærdige tre plader til vandstandssikring af husets døre (den tredje er til udvidelsen). Jeg vil gerne sige tak for hjælpen og det fine engagement både til Steen og de mange som har haft ideer og givet dem videre til os, de ligger i idebanken til eventuelt senere brug.

Ved nytårskuren d.8.1.2017 var humøret som vanligt. Efter en kølig dukkert med hatte og røde næser, mødtes 40 feststemte badefolk op i bådeklubben til champagne og bager Hans dejlige kransekage. Efter formandens nytårstale var der udveksling af livets genvordigheder og glædelige stunder. Vi er lidt som en stor familie, der har hinanden på sinde men som til stadighed er åbne for nytilkomne medlemmer.

Den 15.1.2017 sluttede vi sæsonen af med et førstehjælps kursus i HIF’s klublokale under ledelse af John, Mick og Casper. Kurset var både informativt og udøvende med både hjertestarter og genoplivningsforsøg for den enkelte. Et kursus vi vil gentage til næste år, da det er vigtigt at være opdateret ikke mindst som vinterbader.
Stor tak til “DE TRE DRENGE”….

Huset er året igennem blevet renoveret og sikret ude såvel som inde.
Udvendigt er følgende lavet:
Faste gelændere i badetrappens hele længde, nye trin på badetrappen, en kasse til badesko og ny elastik til håndklæder.
På baderepos og ned ad trapperne sluttende med et stykke af badebroen er der blevet pålagt fast gummibelægning – så dejligt og sikkert at træde på. Arbejdet er udført af halinspektør Stig og Peder Hansen også fra hallen. En stor tak til dem begge for et flot arbejde. Peter Esbjørn og Peter Storminger hjalp til og satte samtidig støvlebørster og nøgleboks op.
Langs trappen op og reposen rundt er ekstra stolper og tov sat op. Endelig har vi fået lavet en baderepos, hvor bruseren vil blive flyttet til ved forårstid.
Vi har også fået lagt en vandtemperaturmåler på indersiden i havnevandet, så man inde i huset kan se, hvor varmt/koldt vandet er.

Indvendigt: Her har saunarummet fået den helt store tur med nyt stærkt egetræsgulv og nye bænke i aspetræ – disse er fastgjorte på væggen. Både gulv og bænke er meget lettere at rengøre, så hygiejnen er højnet.
De gamle bænke er på lager hos Chr. Ingemann og vil blive brugt i den nye tilbygning.

Vores bestyrelse har arbejdet meget og til tider nok for meget; en stigende medlemsskare kræver sit med betalingsservice, registrering og div. ønsker. Informationsniveauet er også steget både i relation til medlemsstigning og de mange genvordigheder, huset har været ude for. Hertil kommer de mange praktiske opgaver, så som vedligehold, fornyelse og fremtidssikring samt ekstra rengøring for de mange, vi er blevet.

Til alt dette har vi en mange facetteret bestyrelse med en fin fordeling af kompetencer:
Ole Søndergaard har varetaget saunaforbrug og de økonomiske konsekvenser herved. Så har han haft ansvaret for vores hjemmeside – alt håndteret sikkert og omhyggeligt.
Peter Esbjørn som den ene af duoen Dupont et Dupont har haft værktøjskassen i arbejde med forbedringer og sikringer ved vandstandsstigning og storme. Peter har også stået for oplæg ændring af vedtægter, samt ihærdigt arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende den kommende tilbygning. Alt med lune og sikker viden.
Ulla Kuskner har overtaget aktivitetsopgaverne med alt hvad dertil hører af ideer og tovholder rolle. Ulla er også den i bestyrelsen, som kommer med de nødvendige kommentarer i relation til diverse medlemsreaktioner og -problematikker.
Endelig er der Kirsten Storminger, som endnu engang er årets nyhedsrapporter med et tårnhøjt informationsniveau til den stigende medlemsskare, alt fra rengøring, storme, brandmænd, advarsler og alt hvad huset rummer af problemer og potentialer udsendes i en lind strøm – et kæmpe arbejde. Kirsten er også bestyrelsens sikre bastion af det skrevne og visuelle.
Den anden af duoen Dupont et Dupont Peter Storminger er som “skyggemedlem et aktiv i sig selv.
Stor, stor tak til alle.
Jeg vil gerne takke Mette Bjørn og Per Steen Andersen for deres indsats i arbejdsgruppen vedrørende tilbygningen – sidstnævnte har lavet alle tegningerne. Så vil jeg gerne takke Chr. Ingemann og medarbejdere hos Arndt Jensen for samarbejde og hurtig indsats, når storme har raset og andet svigter i badehuset.

Sluttelig vil jeg gerne takke Hornbæk Havn ved formand Jørgen Haagen for den velvilje og imødekommenhed som Hornbæk vinterbadelaug altid møder og især tak til dig Jørgen, fordi du er med os hele vejen.

Et sidste sluttelig som jeg nødigt vil sige!!!

“Finansministeren går af”….

Kære Karin.
Du har været med fra eventyret startede og til nu. Som en Nordjysk stenhugger, der ikke hugger sten men er ved at bygge en katedral. Som hugget med dybdehug har vores regnskabstal år efter år været mejslet med jysk grundighed og katedralkrav til dig selv. Det har været så betryggende for os alle.
Vi har altid mærket dit store menneskelige engagement, mejslet i en ægte medfødt tro på den enkeltes værd, noget der har givet Hornbæk vinterbadelaug en ekstra dimension.
Tak for de mange kampe, tak for din store indsats – ja, tak fordi du er KARIN…

“Tiderne skifter og vi med dem ” sådan lyder antikkens udtryk med stadig gyldighed historien igennem.
Det er blevet nye tider i Hornbæk vinterbadelaug, men vores grundlov er: at vi har hinanden i hjertet, at vi har vort badelaug i hjertet og kun med hjertet kan man se det væsentlige….

Aase Kjær
formand.

_______________________________________________________________________________________

Aase Kjærs tale ved indvielsen den 5. oktober 2013

”Det er ganske vist”
Et eventyr af formand for Hornbæk Vinterbadelaug Aase Kjær

Der var engang en bro ved østre mole i Hornbæk Havn. Broen havde ligget stille og fredeligt hen, især om vinteren. ”Men så skete der det, at nogle væsener fra byen begyndte at interessere sig for mig”, fortæller broen.
Disse væsener badede nemlig om vinteren, i buldermørke, i hård frost, is, sne, slud og storm. Broen var meget forundret og foruroliget, for væsenerne ville lave en badetrappe fra broen op over stenene. ”Ja, ja” tænkte broen, ”det kan måske være meget hyggeligt med sådan en ny ven – oven i købet i stål”.
Vintrene gik og væsenerne vandrede op og ned af trappen, som fik nogle ordentlige stød, når de mandlige væsener fjernede is, så badekarret var klart. ”Ja”, tænkte broen, ”meget har jeg oplevet, men dette er dog det mest besynderlige, for væsenerne lo og grinede, mens deres fødder isnede og stive fingre gjorde tøjet endnu mere genstridigt og badeturen koldere”.
Ja, folkene i skurbyen, havnens ”Foged Allan” og formand ”Kong Haagen” rystede på hovedet, men væsenerne holdt. De holdt møder, de holdt fester, så folk rundt i byen tænkte; ”måske skulle man blive vinterbader, for de ser ud til at have det både hyggeligt og sjovt”.
Man begyndte faktisk også i havnen at kunne lide dem lidt. Man havde vænnet sig til denne invasive art og sagde ja, da væsenernes laug fik en ide om et lille hus ved badetrappen med omklædning og sauna. Væsenerne havde nemlig været udenbys og prøvet det skønne ved sauna. Broen forstod ikke, hvorfor man først skulle være kold, så varm igen og igen. ”Men det er noget med endorfinerne”, fortalte trappen.
Væsenerne allierede sig med havnens arkitekt ”Pater Grumstrup”, som tegnede et fint hus i ”skurbystil”, som passede smukt på pynten. Lokale folk, planfolk og byggesagsfolk gav efter og gode folk kom med gode penge og så kunne byggeriet starte.
”MEN” — tænkte broen; ”et hus på min ryg ved min side! Er de væsener klar over, hvor meget det blæser og stormer og hvor ofte jeg bliver dækket af vandet”? Men væsenerne havde hyret fundamentets mand Nicolaj Sneum, som skabte et fundament så sikkert, at selv havnen blev stivet af, og broen følte sig også mere tryg. ”Pater Grumstrup” havde sørget for, at huset lå så meget højere, at kun broen får bad ved højvande – for vel er det et badehus, men – – –
Huset rejste sig væg for væg, og væsenerne fik deres længe ventede fest – et rejsegilde. ”Nu må det snart være nok”, tænkte broen, men nej – knap var festen slut før broen måtte udvides – huset fyldte lidt mere end som så! Broen følte, at det måske også var meget godt, den var lidt slidt og til alle de mange nye væsener var det godt med bredere skuldre.
Folk strømmede ud på broen for at se dens nye flotte kammerat. Væsenerne havde malet den sort, så den stod som en diamant i havets lys. Broen havde nu fået trappe og badehus, den var selv blevet større og brystede sig rigtigt over for de andre broer.
MEN så gav den gamle store mole en dyb lyd fra sig, for den havde også fået nye kammerater: to fine plancher med de fugle, man kan møde og se på stedet. De var lavet af ”Ridder Storminger”, som ved alt om fugle.
Men sagde broen, ”vi har glemt min lille ven”, bænken som var bygget ved broens skuldre. Væsenerne kaldte den ”kærestebænken”. Broen havde rynket lidt på næsen af den i starten, men nu, tænkte den, kan kærestepar gamle som unge sidde tæt oven på mig og tænke på tider, der kommer eller tider, der er gået. De kan sidde i solnedgangens gyldne lys i læ af Hornbæks nye vartegn og broen råbte ud over kongeriget Hornbæk: ”Det er i grunden ikke så galt”……